søndag den 16. marts 2014

Q-Park er...

... nok det mest forskruede parkerings firma, jeg nogensinde har oplevet. Jeg håber virkelig at de har en dårlig smag i munden, hvilket desværre ikke er tilfældet. Her kommer en forklaring:

Jeg skulle til København for at se John Newman live og havde lånt min mors bil så jeg kunne holde i Odense og havde mulighed for at komme hjem, når jeg kom med nattoget. For det første er Odense et helvede at køre rundt i en tirsdag eftermiddag og for det andet skulle jeg finde en parkeringsplads. Da der ikke var plads bag ved banegården og banegårds centeret ville være aflåst når jeg nåede Odense, var jeg derved nød til at holde ovre ved musikhuset Posten. Der står oplyst på skiltet ved siden af betalingsautomaten at jeg kan købe en døgnbillet til 120 kr. så jeg indsætter fornøjeligt mit betalingskort. Derefter viser det sig at jeg umiddelbart kun kan få en billet til 20 kr. og der er intet andet at gøre end at købe en billet til 20 kr. og tage den derfra. Da jeg så endelig er tilbage i Odense om natten, lå en af de gule sedler under vinduesviskeren og blafrede i vinden. Jeg besluttede mig derfor for at klage til selskabet, da jeg ikke kunne forstå bøden eftersom at der var oplyst muligheden for en døgnbillet men kun kunne betale for en for knap 2 timer.

Nu har jeg så fået svar på min klage og jeg SKAL betale de 650 kr. da de ikke forstår problemstillingen og mener jeg burde have kontaktet kundeservice... Når ja, for det havde jo også hjulpet på at jeg ikke kunne betale mere end 20 kr. i den skide automat. De er simpelthen så snæversynet, men på nuværende tidspunkt er jeg desværre nød til at betale bøden ellers bliver der lagt advokattillæg oveni hvilket jeg heller ikke ligefrem er begejstret for. Det er jo en umådelig enestående kombination når jeg kun har min SU at betale af, hvor den allerede er gået til andre månedlige betalinger.

En helt anden side af sagen er at den pågældende p-vagt har taget 10-12 billeder af bilen (selvfølgelig for at have billedmateriale, men der er grænser). Det er en ubehagelig følelse, for jeg føler mig nærmest stalket. Selvfølgelig er det en del af deres arbejde, men puha hvor får det én op i det røde felt.

Det eneste positive ved denne oplevelse var at koncerten var fuldstændig enestående og jeg fik set nogle af mine smækre tøser fra Københavns området!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar