torsdag den 5. september 2013

Mundlort.

Så det er igen blevet tid til at min 'mund diarré' skal lukkes ud gennem fingrene, so here we go...

På det seneste har jeg fundet ud af hvem jeg kan stole på og virkelig er der, når det gælder. Til gengæld har jeg også fundet ud af hvem jeg har spildt for meget tid på og ofret for meget til. Jeg havde denne veninde som jeg støttede gennem tykt og tyndt, var der hver gang hun kaldte osv. men grundet gymnasiet har jeg ikke haft samme tid og overskud til at være sammen med dem der ikke lige befinder sig i gymnasiet, hvilket hun ikke kunne forstå. Men hun kommer aldrig til at forstå hvad det indebærer at gå i gymnasiet. Så hun fandt nye at være sammen med, KONSTANT, samt en kæreste der den første måned (før ham flyttede hjem til hende) var et langdistance forhold.

Da vi endelig havde en aftale, var der dårlige undskyldninger for at jeg skulle komme senere og senere, så til sidst droppede jeg aftalen. Da jeg så skrev til hende, efter at hun var flyttet sammen med kæresten, og konfronterede hende angående hendes tidsfordeling til veninder, blev hun sur og mente at det hele var min skyld. Det mig der var problemet, det var mig der aldrig havde tid, osv.

Denne oplevelse gjorde mig rasende. Jeg var virkelig tæt på at eksplodere over at hun overhovedet kunne få sig selv til at skrive sådanne ting. Men det værste var dog da hun nærmest begyndte at svine mig til og kommentere på mit forhold. Fint nok at hun hater på mig, men hun skal satme ikke blande Rune med ind i noget, som slet ikke har noget med ham at gøre.

Jeg ved at hun nok ikke omtaler mig med den mindste smule respekt på nuværende tidspunkt og gerne med diverse bandeord, men jeg vil ikke synke så dybt og falde til det niveau.

Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor at hun skulle blive ved med at pointerer at det hele var min skyld. Ja, jeg har måske afvist hende dage hvor jeg havde tid, men lysten var der ikke. Og jeg vil ikke tvinge mig selv til at være sammen med nogle når jeg egentlig bare har brug for at være mig selv. Og eftersom hun sjældent spurgte til hvordan jeg havde det, forstod hun heller ikke altid et afslag. Men nok om det, jeg gider ikke at spilde mere tid på det/hende. Hvis hun nu havde været en 'rigtig veninde' ville hun kigge indad før hun begyndte at dømme andre.


En anden ting! Jeg har jeg fået kørekort (jaaaaaaaaaaaa), men jeg må indrømme at trafikken har sat mig på prøve de seneste dage. I går var jeg i biografen med Celine, og da vi kørte rundt for at finde en parkeringsplads kommer der pludselig en mand kørende i MIN venstresvings bane og kommer direkte imod os. Selvom hornet blev holdt i bund flyttede han sig ikke, så vi var heldige at vores vejbane var to sporet. Men i dag da min far og jeg skulle ud fra Kvickly's parkeringsplads, kommer jeg kørende og ser godt der er en bil til venstre, men den har vigepligt for mig, så jeg fortsætter fremad og det gør den også. Hvis det ikke var fordi at jeg havde (igen) holdt hornet i bund, var den smadret direkte ind i siden på bilen, og ramt direkte ud for mig. Dog stoppede bilen med den var maks 5 cm. fra os.

Puha, det har været nogle specielle dage, men jeg har heldigvis overlevet denne weekend! Men samtidig sker der også mange gode ting for tiden. I fredags fik jeg endelig permanent krøllet mit hår og er lykkelig for det! Jeg så nogle af de dejligste efterskoletosser sidste weekend. Rune og jeg har lige haft 1 1/2 årsdag. Mutti og jeg starter på kur i morgen, hvilket bliver rigtig spændende! Åh jeg kan blive ved.

Dog er jeg begyndt at have mange specielle drømme. Drømme om personer jeg enten prøver at glemme eller ikke vil have med at gøre, så det freaker mig lidt ud. Det er ikke den bedste følelse at vågne op om morgenen, tænke sin drøm igennem og derefter have lyst til at slå personerne direkte i ansigtet. Med en mursten. Svøbt i beton.

Dog indgår Rune tit i mine drømme. Ikke for at være en form for 'kæreste kedelig' men han er der, konstant. Jeg tænker på ham hele tiden, og savner. Det er skønt at være sammen med ham, men vores farvel når weekenden er slut, bliver hårdere og hårdere. Jeg kan ikke beskrive min kærlighed, mit savn, mit noget som helst til ham. Han er enestående.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar