Okay, dette er et meget personlig indlæg, som omhandler en ting der har påvirket mig de sidste cirka.. 17 måneder. Starten på Rune og mit's forhold.
Det startede selvfølgelig vi stille og roligt begyndte at snakke sammen. Jeg har aldrig været god til at forklare mine følelser og har gerne ignoreret dem, i forhold til drenge.. Men Rune skabte en fantastisk følelse i min krop. De isblå øjne fangede mig, sammen med det charmerende smil. Jeg skylder Mille alt for at skabe en forbindelse mellem os. Og jeg skylder Ditte så meget for at kunne holde mig ud og støtte mig i alt det jeg gennemgik.
Tingene var gode. Jeg husker vores første kys, der foregik i Bø2. Det var spændende at have noget sammen med en, hvor det i starten blev holdt på et hemmeligt basis.. Selvom folk nok regnede det ud rimelig hurtigt. Vi begyndte at bruge mere og mere tid sammen de kommende stykke tid, indtil der opstod en stor misforståelse mellem os (noget jeg ikke har lyst til komme ind på her), og det ødelagde mig fuldstændig. Pludselig lå jeg alene på Dittes værelse mens min verden brød sammen. Ditte var taget hjem den weekend, da hun havde en del problemer selv men havde givet mig lov til at sove på hendes værelse.
Mille kom til mig senere den aften hvor jeg fortalte det hele og blev trøstet. Da aftenvagten havde været og sige godnat, smuttede jeg ovenpå til Ka3, hvor Mille også kom op, da vi havde aftalt at det skulle bare drikkes (ja, jeg er ærlig og sige at jeg drak på efterskolen, wow! Det gjorde langt de fleste. Der var måske en håndfuld af skolens elever der ikke drak gemmen skoleåret). Mille og jeg placerede os i den ene sofa og begyndte at blande diverse, mens nogle drenge sad i den overfor og Rune lå på en sovesofa for enden af de to sofaer. Jeg havde ingen hæmninger og hældte bare i hovedet. Da der var gået et stykke tid, hev Rune mig over ved siden af ham og hviskede i mit øre: "Det er dig jeg vil have!". Jeg kiggede ham i øjnene, da det bragte mig en fortvivlelse, men han stirrede direkte tilbage i mine og nikkede med et stort smil. Jeg mærkede det største smil brede sig på mine læber som derefter blev presset mod hans.
Dog skabte alkoholen kaos i min mave og jeg blev dårlig ud på aftenen. vi sov på hans værelse, men han skulle tidlig op og i køkkenet. Da vi vågnede, var jeg meget nervøs på om han mente hvad han havde sagt, eller om det bare var en løgn, men før han gik gav han mig et kys hvilket fik mig til at indse at der var noget at tro på.
De forløbende dage var kaotiske. Rune tog hjem om søndagen, da han var dårlig og desværre uden at sige farvel til mig. De hele var for meget for mig, og jeg tog hjem om torsdagen så jeg havde forlænget weekend. Da det blev vinterferie, holde jeg fest sammen med Søren og der blev det fastslået. Jeg gik og ventede på der skulle ske noget den aften, men eftersom at han ikke tog skridtet, gjorde jeg det og spurgte om han ville være min.. Og det ville han!
Den kaostiske start har skabt noget smukt. I dag har vi været sammen i knap 17 måneder og jeg elsker han mere for hver dag der går. Jeg troede ikke at jeg ville finde en så speciel for mig på efterskolen, men jo.. Heldigvis. Nogle mennesker forstår sig ikke på langdistance forhold og især ikke vores, men det rør mig ikke. Det er jo ikke dem der er en del af det. Så længe jeg har Rune, er jeg i gode hænder. Han er mit et og alt. Jeg elsker ham højere end livet selv♥
Ingen kommentarer:
Send en kommentar