Livet er...

Som en lang togrejse. Du stiger på toget for at komme frem til destinationen. Undervejs vil du opleve mange ting, der hele er med til at ændre den samlede opfattelse. Under rejsen vil du opleve mange forskellige ting som kan påvirke dig både i en positiv og en negativ retning. Du vil opleve at kunne sidde stort set helt alene i en kabine. Du kan opleve at stå som sild i en tønde, i gangarealet. Du vil opleve at blive lukket ude i kulden, tvunget til at vente på næste tog. Du vil opleve at blive lukket ind ind i varmen. Du vil opleve at folk er venlige og snak saglige, dog vil du også opleve at folk er negative og kun vil prøve på at ødelægge rejsen for alle andre. Du vil opleve forsinkelser og aflysninger, som tvinger dig til at vente i uvisheden. Du vil oplevet at toget kommer til tiden.

Tænk over det, sæt dig selv ind i tankespindet og skab en illusion. Skab en selvtillid, der giver mod på at tage imod udfordringen og have mod til at stige på toget. Der er altid nogle der vil ødelægge vejen, men uanset hvad, så hold hovedet højt. Jeg ved udmærket hvor hårdt det kan være, når man når det punkt hvor man bare har lyst til at tage sine ting og skride fra det hele. Bare tage afsted uden mobil, computer og alt det. Bare forsvinde i et par dage, til man har fået grædt ud og klar til at tage morgendagens udfordringer.

Men det hårde slid kan virkelig betale sig, og jeg indrømmer gerne... Jeg har aldrig været mere stolt af mig selv og haft mere selvtillid end jeg har p.t. Alt sammen på grund af to løb, to patroner, en aftrækker og et rålam.

Ja, jeg skød mit første stykke vildt, som jeg viser frem på dette trofæbillede. Lad mig forklare hele situationen;

"Vi var på det sidste drev i Flemløse (hen af mod assens) og da vi kun var tre skytter og resten var klappere, var der jo masser af plads. Men da drevet går i gang kommer der tre stykker råvildt løbende over på den anden side af en lille å og de stopper op og kigger på mig. Pludselig løber de gennem et hegn (lidt større end et normalt levende hegn) og på den anden side var der et krat som jeg frygtede at de ville gemme sig i. Min far som stod 30 meter længere henne gør mig opmærksom på at der er råvildt, hvilket jeg siger til ham at jeg udmærket ved. Pludselig kommer de tre stykker råvildt hoppende over åen og løber 10 meter foran mig, perfekt med siden til, så jeg får kastet geværet op, dog lidt fumlende, og får skudt, men tror at jeg misser, så jeg vælger at skyde igen mod samme stykke vildt, som så ligger sig og ligger og spræller en del. Pludselig ligger det helt stille og på det tidspunkt vidste jeg, at jeg havde skudt mit første stykke vildt, endda for øjnene af min far"

Det adrenalin-kick man får.. Det er ubeskriveligt. Da drevet endelig var overstået går jeg med det samme over til råen og kigger på hende, mens jeg ryster. Klapperne kommer gående med min mor i spidsen som spørger om vi fik ramt noget. Jeg kunne ikke nære mig at løfte råen op i ørene så min mor så at der var blevet nedlagt og hun blev fuldstændig mundlam da hun spurgte om det var mig der havde skudt det, hvortil jeg stolt nikkede. Adrenalinen havde overtaget min krop. Jeg havde mest af alt lyst til at kaste mine hænder op i luften og skrige af glæde, dog fik jeg holdt det inde, men jeg rystede så meget at jeg ikke kunne snakke. Jeg var stolt over min egen præsentation. Også det at Rune var med. Det gjorde hele oplevelsen endnu mere speciel. Men denne hændelse, som skete i søndags, 2/12-12, har givet mig et selvtillids-boost som sparker røv, det er helt vildt! Jeg kan blive ved med at snakke om det, igen og igen... Dog vælger jeg at stoppe nu og smide nogle billeder op fra da jeg skulle brække vildtet (skære den op, og få alle indvolde ud af dyret)

Jeg prøver at få skåret hul i den tykke vinterpels og komme ind til huden, 

mens brormand holder forbenene spredt..

På dette billede har jeg fået skåret halsen op
og kæmper med at få resten af indvoldene ud. 

Daddy kommer med råd til hvordan jeg skal få blæren ud..
Uden at stikke hul på den.. Brormand kigger med. 

En glad og lettere slesk Camilla, tilfreds med resultatet, med kniv og blod langt oppe af armene.
- Det er ikke det varmeste at skule brække et stykke råvildt i minus grader!

Familiefoto!
Fra venstre; Daddy, Anders, Jakob, mig, Rune, Mutti, Dorthe, Hilmer, hunden Timon, råvildtet "mulle" og sidst men ikke mindst brormand!

- Peace out❤