Nogle gange er det rart at have en blog hvor der ikke er særlig mange followers på, så jeg kan lukke alle mione problemer ud, uden at alle omkring ved havd dewr foregår. Men mine tanker har skubbet mig for langt ud lige og jeg ved at det er et latterligt tankespind, men jeg er fanget og sidder fast. Nogle gange kan virkeligheden bare være for grov og respektløs til at man på nogen måde vil acceptere den, men alligevel er man tvunget til at tænke på den og omgåes i den...
Men det hele skyldes alkohol. Det har allerede ødelagt så meget for mig, og jeg er bange for at det vil ødelågge endnu mere. Min farmor er så langt ude og drikker alt hvad hun kommer i nærheden af.. Jeg ville ønske sig at hun kunne styre sig, som da jeg var lille, eller i det mindste bare skjule, men nej. Men for at det ikke er nok, er Rune til gumnasiefest. Jeg ved godt at det er en del af det at gå på gym, men der er ingen der forstår det frygt jeg ligger med lige nu. Jeg kan ikke sove og jeg har ikke hørt fra ham i like 2 timer. Jeg ved godt at det lyder total stalker agtigt, men jeg vil bare ikke at der sker ham noget.. Eller at der sker noget imellem ham og jeg.. Jeg er bange for at miste den unikke ting jeg har fundet.. Og jeg ved ikke hvordan han reagere når han er fuld.. Der er kaos i mir hoved. Tårerne baner sig vej ned over mine kinder og lader på puden.. Jeg burde få mig noget søvn...
Velkommen til helvedet... Jeg troede det var dorsvundet, men der er her endnu. Mit eget lille ragnarok.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar