Fra i dag er der kun 5 dage til at jeg skal hjem. 5 dage. Kommer de til at gå hurtigt? Kommer de til at gå langsomt? Kan jeg sove i nætterne? Vågner jeg midt om natten med tåre ned af kinderne? Vågner jeg igen? Sover jeg over mig? Får jeg skæld ud den kommende dag? Bliver jeg uvenner med nogle? Kan jeg lide maden? Ser jeg godt nok ud til at kunne vise mig til de andre? Er jeg klam? Er det mit hoved der spiller mig et puds, eller så jeg lige en skikkelse i mørket? Var det bare en kat eller? Mener folk det de siger om mig og mit udseende? Er jeg bare typen man pludselig dropper? Er jeg på vej derud hvor jeg har været? Vil jeg virkelig synke så dybt igen? Kan de andre se jeg har grædt? Ville de mon have bemærket mine tåre, hvis jeg havde siddet i spisesalen? Ville nogen have spurgt om jeg var okay? Skal jeg fortælle alle de dårlige ting om mig selv? Såre jeg andre ved at fortælle om min fortid? Er jeg virkelig det værd? Er jeg værd at spilde tåre på? Genkender dem der har fulgt mig da jeg havde det værst, mig? Ved de hvem jeg stadigvæk er? Er jeg for meget? Er jeg for lidt? Er jeg for tyk eller tynd? Burde jeg ikke tabe mig? Er 65 kg. ikke for meget for en på min højde? Hvorfor skinner solen når jeg har brug for regnen? Kan andre se den smerte jeg gennemgår? Hvor meget ville folk vide om mig hvis de ikke fulgte min blog? Vil jeg nogensinde blive til noget stort? Vil jeg én skønne dag gøre mine forældre stolte? Er det kun min opfattelse at folk hader mig? Hvorfor ser jeg mig selv som en af drengene? Hvorfor er jeg ikke mere feminin? Hvorfor går jeg ikke i mere mærketøj? Hvorfor har jeg ikke flere penge? Er min kæreste flov over mig? Er jeg ikke værd at blive set sammen med?
- Dette er mine tanker inden for de sidste 5 minutter. Det er et bevis på hvor hurtigt det hele skifter hele tiden. Og hvor usikker jeg er på mig selv. Det er nok den eneste ting jeg er sikker på. Jeg tvivler på mig selv. Hele tiden. Jeg har tit tænkt på om der virkelig er grønnere på den anden side? Eller om det hele bare er endnu værre end det er her. Jeg har haft utrolig mange opture her på efterskolen, men dog også en del nedture. Den tanke der skræmmer mig mest for tiden er... Hvad skal jeg gøre om 1 ½ måned når det hele er slut og jeg skal starte på gymnasiet. Jeg er bange for tanken. Virkelig bange.
Jeg må bare vende mig til tanken om at jeg snart er den nye igen. Dog kender jeg andre der går på Midtfyns, men det er bare ikke det samme. Det er bare ikke de samme mennesker der er heroppe. Nu vil jeg lade tankerne fylde i et stykke tid og lade Adele's stemme forføre mig væk fra virkeligheden.
- Peace.
Carpe diem mulle, også ment "erobre dagen" grib dagen og lad dig ikke gå ned over mennesker der ikke er dit venskab værd. Du skal vide at der også mennesker derude som holder af dig og synes du er en super god tøs og som undre sig over at du er blevet svigtet af folk men glem dem de er ikke det værd. Du er perfekt som du er. Vi er alle følt unikke så erober dagen, gør den til det du vil ha, du er unik husk det!
SvarSletCarpe diem.
Philse.
Hvor du sød Phille!
SvarSletMen nogle gange er det bare svært at se den lyse side :|