NO WORDS....

Jeg ved ikke hvad der sker for tiden. Mine humørsvingninger er utrolig belastende. Det svinger meget mellem hvem jeg ser på, snakker med, vejret, larmen omkring mig osv... Lige nu er jeg på en måde tvunget til at sidde og kigge på en som jeg egentlig håber har en utrolig dårlig smag, efter det personen har gjort. Jeg håber virkelig at personen kan se hadet i mine øjne. Normalt er jeg ikke en person der på den måde hader folk, men denne person har godt nok selv lagt op til det. Hadet og vreden der opstår indeni mit hoved, gider ud gennem kroppen, ned til fingerspidserne som der danser hen over tastaturet, og får mikset et indlæg sammen. Det er en mærkelig følelse, men alligevel føler jeg mig... Tilfreds stillet når jeg udgiver et indlæg og ved at personen nok ser det.. Jeg er ligeglad. Jeg gider ikke være en del af dét cirkus mere. Jeg er træt af at folk ikke kan se det jeg gør for f.eks venskabet. Men mens jeg sidder her og bliver fortryllet af Adele's ufattelige smukke stemme, får det mig over i et lidt gladere spor, og alligevel ikke. om 35 minutter står den på weekend, hvor alle skal være på skolen, så ikke engang dér kan jeg slippe for det hele. Det er godt nok, men det gør mig så skide irritabel at jeg er tvunget til at se på nogle personer som har svigtet mig så meget som denne har.

Fra i dag er der kun 5 dage til at jeg skal hjem. 5 dage. Kommer de til at gå hurtigt? Kommer de til at gå langsomt? Kan jeg sove i nætterne? Vågner jeg midt om natten med tåre ned af kinderne? Vågner jeg igen? Sover jeg over mig? Får jeg skæld ud den kommende dag? Bliver jeg uvenner med nogle? Kan jeg lide maden? Ser jeg godt nok ud til at kunne vise mig til de andre? Er jeg klam? Er det mit hoved der spiller mig et puds, eller så jeg lige en skikkelse i mørket? Var det bare en kat eller? Mener folk det de siger om mig og mit udseende? Er jeg bare typen man pludselig dropper? Er jeg på vej derud hvor jeg har været? Vil jeg virkelig synke så dybt igen? Kan de andre se jeg har grædt? Ville de mon have bemærket mine tåre, hvis jeg havde siddet i spisesalen? Ville nogen have spurgt om jeg var okay? Skal jeg fortælle alle de dårlige ting om mig selv? Såre jeg andre ved at fortælle om min fortid? Er jeg virkelig det værd? Er jeg værd at spilde tåre på? Genkender dem der har fulgt mig da jeg havde det værst, mig? Ved de hvem jeg stadigvæk er? Er jeg for meget? Er jeg for lidt? Er jeg for tyk eller tynd? Burde jeg ikke tabe mig? Er 65 kg. ikke for meget for en på min højde? Hvorfor skinner solen når jeg har brug for regnen? Kan andre se den smerte jeg gennemgår? Hvor meget ville folk vide om mig hvis de ikke fulgte min blog? Vil jeg nogensinde blive til noget stort? Vil jeg én skønne dag gøre mine forældre stolte? Er det kun min opfattelse at folk hader mig? Hvorfor ser jeg mig selv som en af drengene? Hvorfor er jeg ikke mere feminin? Hvorfor går jeg ikke i mere mærketøj? Hvorfor har jeg ikke flere penge? Er min kæreste flov over mig? Er jeg ikke værd at blive set sammen med?

- Dette er mine tanker inden for de sidste 5 minutter. Det er et bevis på hvor hurtigt det hele skifter hele tiden. Og hvor usikker jeg er på mig selv. Det er nok den eneste ting jeg er sikker på. Jeg tvivler på mig selv. Hele tiden. Jeg har tit tænkt på om der virkelig er grønnere på den anden side? Eller om det hele bare er endnu værre end det er her. Jeg har haft utrolig mange opture her på efterskolen, men dog også en del nedture. Den tanke der skræmmer mig mest for tiden er... Hvad skal jeg gøre om 1 ½ måned når det hele er slut og jeg skal starte på gymnasiet. Jeg er bange for tanken. Virkelig bange.
Jeg må bare vende mig til tanken om at jeg snart er den nye igen. Dog kender jeg andre der går på Midtfyns, men det er bare ikke det samme. Det er bare ikke de samme mennesker der er heroppe. Nu vil jeg lade tankerne fylde i et stykke tid og lade Adele's stemme forføre mig væk fra virkeligheden.

- Peace.