Ja, jeg ved godt jeg i perioder er god til at opdatere mig blog, også er det lige som om at det hele stopper... Og det er jeg ked af, men der er bare mange tanker i mit hoved pt.
Jeg har hverken lyst til at forklare eller tænke på det, men det sidder fast. Som om det var limet fast med superlim. Jeg ved ikke om jeg skal græde eller grine. Og det værste ved det hele er at du ved hvordan jeg har det, og hvad det er fornogle tanker jeg går med. Jeg kan ikke blive ved med at sige til mig selv at det nok skal gå over lige om lidt.... For det gør det ikke.
Livet er ikke altid fair.. Og det værste er at man først indser sine fejl når det er forsent. Ingen kan ændre det der er sket, selvom jeg inderligt ønsker det. Jeg er ked af det. Den tid samt den musik der blev spillet i det stykke tid... Det sidder fest i mit hoved. Jeg kan ikke få det ud... Jeg har lyst til at skrige, rive mig selv i håret... Måske endda smadre hoved imod en mur, bare for at se om det hjælper. Men det gør det ikke. Det eneste der hjælper er uopnåeligt.
Du ved ikke hvad du har, før du har mistet det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar